Fem bud på gode nordiske krimier til påsken

Fem bud på gode nordiske krimier til påsken

Påsketid er krimitid. Der udkommer krimier i hobetal op til højtiden, mange flere, end de fleste kan nå at danne sig et overblik over. Her på bloggen vil vi gerne hjælpe overblikket lidt på vej. Derfor leverer vi her fem bud på gode nordiske krimier, der alle ligger til download på ennybog.dk. Tag plads i lækrogen, og luk øjnene med skandinavisk gru, gys og gåder i ørene.

Den klassisk-skandinaviske

Skandinavien er kendt for sine samfundskritiske krimier, hvor hverdags og familieliv forenes med krimiplottet. En klassiker er Henning Mankells serie om den skånske kommissær Wallander. Hele 11 bøger er udkommet i serien. Den seneste Den urolige mand er fra 2009. Mankells historier om den hårdtarbejdende, fraskilte enspænder Kurt Wallander og hans opklaring af forbrydelser i Ystad og omegn har opnået stor popularitet. Bøgerne er omdannet til både film og tv-serier i svenske såvel som i engelske udgaver.

Den urolige mand fås som lydbog på ennybog.dk. Pris: 137 DKK.

Frysende og velskrevet

Kan det være de lange, kolde, mørke vinterdage, der giver udslaget? Skandinavien kan i alt fald producere frysende krimier i massevis. Norske Jo Nesbø er en af dem, der gør det bedst. Gennem otte bind har vi fulgt karakteren Harry Hole fra drabsafdelingen i Oslo. Panserhjerte, som er seneste bind i serien blev i 2009 hædret med det danske krimiakademis Palle Rosenkrantz-pris. Nesbø har også modtaget Glasnøglen og den norske Bokhandler-prisen, som er det norske svar på De Gyldne Laurbær.

Prisslugeren Panserhjerte kan downloades fra ennybog.dk til 87 DKK.

Ny krimidronning på tronen?

Liza Marklund har i flere år siddet solidt på titlen Skandinaviens krimidronning, men Camilla Läckberg puster hende efterhånden stærkere og stærkere i nakken. Läckbergs foreløbigt 7 bøger om forbrydelser i og omkring den lille svenske flække Fjällbacka har solgt 390.000 eksemplarer alene i Sverige. Seneste bog og lydbog i serien Fyrmesteren er netop landet i handelen, så er man blandt Läckbergs mange trofaste danske fans, kan man passende ajourføre sig i påskeferien.

Fyrmesteren kan downloades fra ennybog.dk til favorable 147 DKK.

Stærk dansk duo

Da danske Lene Kaaberbøl og Agnete Friis udgav deres første fælles bog Drengen i kufferten spærrede både kritikere og læsere øjnene op. Begge forfattere har hver for sig skrevet bøger for børn og unge. Lene Kaaberbøl er eksempelvis forfatter til den roste fantacy-serie om Skammerens børn.

Afsættet i makkerparrets første krimi ud af tre er effektfuldt: En Røde Kors-sygeplejerske finder en dreng i en bagageboks på Københavns Hovedbanegård.

Bogen fik Palle Rosenkrantz-prisen for bedste danske krimi i 2009. I 2010 udkom andet bind: Et stille umærkeligt drab. Ligesom den første bog, blev den godt modtaget.

Med deres samarbejde skriver Kaaberbøl og Friis sig ind i historien blandt de mange forfattere, der i de senere år er gået sammen for at udgive krimier.

Drengen i kufferten og Et stille umærkeligt drab kan downloades på ennybog.dk til henholdsvis 97 DKK og 237 DKK.

Stærk svensk duo

Blandt andre populære makkerpar kan fremhæves svenske Lars Kepler. Bag dette pseudonym gemmer sig ægteparret Alexander og Andrea Ahndoril.  Det vidste omverden ikke, da deres hæsblæsende og makabre krimi Hypnotisøren udkom i Sverige i sommeren 2009. Parrets virkelige identitet blev dog afsløret få dage efter udgivelsen. I januar 2011 kom den danske udgave af Paganinikontrakten, som er andet bind i serien.

Lars Keplers krimier er desuden et eksempel på den tendens, der har vist sig inden for den skandinaviske krimi i de seneste år. Bøgerne fokusere stadig mere på psykologiske skildringer og på alternative opklaringsmetoder, sådan som det er tilfældet i Hypnotisøren.

Blandt andet på grund af hemmelighedskræmmeriet og siden hen afsløringen af forfatternes identitet blev Hypnotisøren en af de mest hypede krimier i 2010. Både den og Paganinikontrakten kan downloades på ennybog.dk til henholdsvis 137 DKK og 197 DKK.

Tags: , ,

No comments yet.

Leave a Reply