For mange er oplæserne bag lydbøger kun anonyme personer, men når man hører mange lydbøger, får også lydbogslæseren sit eget liv. Man lærer hans – eller hendes – stemme, betoning, rytme og stil at kende, og får efterhånden sine egne favoritter.
Én af mine yndlingsoplæsere er Bent Otto Hansen, der læser op med liv og betoning, men uden at overdrive. Den sidste lydbog jeg har hørt, som er læst op af Bent Otto Hansen er Spilleren af Fjodor Dostojevskij, og en ny er lige udkommet, også læst op af Bent Otto Hansen: Kældermennesket af Fjodor Dostojevskij.
Hvis du vil have ensmagsprøve på en lydbogsoplæsers dagligdag, så kig ind på Bent Otto Hansens blog.
Jeg er glad for at mit arbejde falder i gode ører.
Man får jo aldrig nogen direkte respons, når sidder mutters alene og fortæller om store følelser og dramatiske begivenheder til en stum og dum mikrofon. Man kan godt komme til at hade den, fordi den aldrig-aldrig reagerer, lige meget hvor meget man anstrenger sig.
Så er det dejligt med den respons her
Alle er velkomne på mit lille institut (min blog) – men der er meget andet end beretninger fra min hverdag som indlæser. Der er også digte og andre underfundige finurligheder.
Eller som der står i overbjælken: ‘Overfølsomme feltstudier af det mangetydiges nøjagtighed’
På gensyn og genhør.
Hej Bent. Tak for nogle rigtig gode lydbøger af Dostojevskij. Er meget nysgerrig hvorvidt om vi “fans” mon kommer til høre dig oplæse “Brødrene Karamazov”?
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen.
Det bliver nok desværre ikke lige foreløbig. Det vil være en meget stor opgave, som nok skal drives af entusiasme og idealisme, da den næppe er kommerciel rentabel. Men måske nogle mindre Dostojevskij romaner kunne være i støbeskeen til Bent Otto, hvis han er kommet sig oven på Kældermennesket. Jeg er helt enig i, at han er fremragende som oplæser af Dostojevskij
Helt forståeligt. De ting man beskæftiger sig med, skulle jo gerne helst kunne løbe nogenlunde rundt..
Men nogle mindre Dostojevskij romaner vil da også være at bifalde, når han igen har ”fået pusten”.
Update til Kasper: Aksel har lige ladet mig indlæse Dostojevskis “To fantastiske fortællinger” – og især nummer to overraskede mig i den grad.
Den er, synes jeg, mere aktuel end nogensinde.
Enig?
Det var da en god nyhed.
”Et latterligt menneskes drøm” må siges at være aktuelt. Hvorvidt et menneskets normale tilstand er godt eller ondt, eller hvorvidt der hele bare er ligegyldigt, er altid en eftertænksomhed værd.
Ikke mindst i forhold til de uroligheder vi ser ude i verdenen for tiden.
Vil se frem til at høre den!