Afslutningen på et intenst forfatterskab med Liberty

Jakob Ejersbo døde i sommeren 2008, men efterlod sig to manuskripter, der skulle afslutte den trilogi om Afrika han længe havde arbejdet på. I marts 2010 udkom endelig den sidste lydbog i serien, Liberty, fra forlaget Gyldendal, og jeg har set rigtig meget frem til at høre den, og finde ud af om den kunne leve op til de to første.

Afrika-trilogien handler om livet i Tanzania i 80′erne, og nogle af de liv der udfolder sig dér. Vi følger teenagerne, der er kommet med deres forældre til Tanzania, og hvis identitet er blevet vævet ind i landet. Vi hører om hvordan de kæmper med at blive voksne, leve med og under deres forældres ofte uansvarlige liv, og deres egen kamp for at finde mening og et ståsted i livet, i et af verdens fattigste lande.

Eksil, den første lydbog i serien, handler om Samantha, en meget utilpasset datter af en engelsk lejesoldat, og vi følger hendes liv på kostskolen og i tiden efter, hvor hun kæmper mod at skulle sendes tilbage til England, som er totalt fremmed for hende. I den næste lydbog, Revolution, følger vi mange forskellige liv og skæbner; den unge grønlandske pige, der med sine gale kæreste ved en tilfældighed ender i Tanzania, den fattige landsbypige, der mod sin egen intention ender som luksusluder, nogle af de unge fra den internationale skole i Moshi og minearbejderne, der lever i drømmen om at finde den store tanzanit-åre, og dermed sikre deres fremtid.

Liberty binder alle historierne sammen. I lydbogen følger vi Christian, en dansk dreng, og Marcus, en tanzaniansk dreng, der mødes da de er 14. Vi følger deres kamp for at blive voksne og forsøget på at finde en mening i livet – og en levevej. Liberty binder alle tre lydbøger sammen gennem Christians egen historie, og Marcus’ historie sætter hele tiden de ekstremt forskellige livsvilkår i perspektiv.

Jeg hører mange lydbøger, og gerne i mange forskellige genrer, og kommer derfor vidt omkring. Men Afrika-trilogien har sat et specielt aftryk i mig, og selvom det er lange bøger (henholdsvis 10, 12 og næsten 30! timer), så er de svære at slippe undervejs.

De tre lydbøger er læst op af så forskellige stemmer som Thure Lindhardt, Signe Egholm Olsen og Martin Greis. Alle tre læser kompetent og professionelt op, men sidstnævnte er min favorit af de tre.

Afrika-trilogien får mine varmeste anbefalinger.

Samlet bedømmelse af Afrika-trilogien:
star on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Liberty

Samlet bedømmelse af oplæsningen (Liberty):

star on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar on Afslutningen på et intenst forfatterskab med Libertystar off Afslutningen på et intenst forfatterskab med Liberty

Hele serien kan købes som lydbøger til download.

Tags: , , , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply