Jean M. Auel og Hulernes sang

Jean M. Auel og Hulernes sang

Jean M. Auel (født 1936) har oplevet det, forfattere kun tør drømme om. Hendes debutroman Hulebjørnens Klan fra 1980 blev en øjeblikkelig bestseller i hjemlandet USA, og interessen fra det internationale bogmarked fulgte hurtigt efter.

Hulebjørnens Klan er første bind i serien Jordens Børn. De foreløbigt fem bøger i successerien har per 2010 solgt i 45 mio. eksemplarer på verdensplan. Sjette og sidste bind i serien udkommer 29. marts 2011 både i Danmark og i en lang række andre lande. Bogen har været længe ventet. Femte bind udkom tilbage i 2002.

Jordens Børn fortæller historien om kvinden Ayla. Hun er Cro Macnon, en af de tidligste arter af Homo sapiens, men da hun mister sine forældre tidligt, optages hun blandt neandertalere i Hulebjørnens klan.  Hun møder i løbet af serien Jondalar og sammen får de datteren Jonayla. Bøgerne giver indblik i Cro Macnon-folkets interaktion med neandertalerne. Det er en sanselig fortælling om livet i istidens Europa for 25.000 år siden.

Auel er kendt for sit imponerende researcharbejde, der omfatter rejser og timevis på biblioteker.  Hendes bøger er fyldt med detaljer, som gør den ellers ubegribeligt fjerne istid levende for læsere og lyttere.

De seks bind i serien er: Hulebjørnens Klan, Hestenes Dal,   MammutjægerneRejsen over Stepperne og Folket i klippehulerne og Hulernes sang. Den sidste i serien, Hulernes sang, har verdenspremiere 29. marts 2011.

Alle seks bind i serien Hulebjørnens Klan, Hestenes Dal,   MammutjægerneRejsen over Stepperne og Folket i klippehulerne og Hulernes sang kan nu fås som lydbøger på ennybog.dk. De koster 137 DKK pr. styk. Hulernes sang dog DKK 177.

Tags: ,

No comments yet.

Leave a Reply