Lars Kepler – et dobbelt stjerneskud

Lars Kepler – et dobbelt stjerneskud

Hvad er det lige med de svenskere og krimierne? Jeg ved det ikke, men endnu en gang viser vores brødre og søstre mod øst at de kan skrive effektive og slagkraftige krimier.

I 2010 var det ægteparret Alexandra og Alexander Ahndoril, der under pseudonymet Lars Kepler stod bag ved årets nok største debutantsucces med krimien og lydbogen Hypnotisøren. Krimien endte med at blive en af de bedst sælgende i 2010 i Sverige, og også en kæmpe succes i Danmark.

Nu er det dobbelte stjerneskud på banen igen med en ny spændende lydbog, Paganinikontrakten, og endnu en gang viser de hvorfor de så hurtigt lyste op på krimihimlen.

Paganinikontrakten viser endnu en gang hvordan de er i stand til at kombinere et elementært spændende plot med en detaljerigdom og beskrivelse af et fagområde, der ligger langt fra de fleste af os, hvad enten det handler om professionel hypnoseterapi eller våbenhandel.

Er du ny i Lars Keplers verden, så kan du enten begynde med Hypnotisøren, for at blive bekendt med deres og deres hovedperson, Joona Linna’s verden, eller du kan starte direkte på Paganinikontrakten. Der er kun få referencer til deres første udgivelse, så man kan godt springe direkte til den nyeste.

Du kan læse en anmeldelse af Paganinikontrakten her.

Tags: , , , ,

No comments yet.

Leave a Reply