Mænd lærer at læse igen

Lydbøger bringer mændene til skønlitteraturen

I mange mange år har kvinder været de store forbrugere når det handler om skønlitteratur. En stor offentligt finansieret undersøgelse fra 2004 viser at kvinder læser cirka dobbelt så meget som mænd. Undersøgelsen viser at i gennemsnit læser 42 % af danske kvinder hver dag, eller mindst en gang om ugen. Det tilsvarende tal for mænd er 19% der læser så ofte.

Disse tal understøttes af en anden statistik, der viser at på ugedage bruger kvinder i gennemsnit 36 minutter dagligt på at læse skønlitteratur, og i weekenden 51 minutter. For mænd er tallene henholdsvis 18 og 27 minutter.

Kvinder er også de store forbrugere af biblioteker, og låner flittigt til og af hinanden. Af de bøger der købes, købes cirka halvdelen til eget forbrug, og den anden halvdel gives væk som gaver.

Nye toner med lydbøger

Men disse statistikker gælder kun for traditionelle, trykte bøger. Nylige undersøgelser fra lydbogsbutikken EnNyBog.dk viser at det i langt højere grad er mænd der køber lydbøger, og det er gode nyheder på et bogmarked der ellers er i krise med faldende salg. Indehaveren, Michael Berth, udtaler:

”En nylig gennemgang af det sidste halve års salg af lydbøger har vist at cirka 45 % af lydbogskøberne er mænd, hvilket er væsentligt mere end bogmarkedet i almindelighed. Jeg tror at det i høj grad skyldes at mænd nok er lidt hurtigere til at tage ny teknologi til sig. Og lydbøger er i Danmark nok stadig meget på forkanten af udviklingen, hvor vi lige skal vænne os til alt det med download. I forhold til vores nabolande er vi stadig et godt stykke efter, men markedet for download rykker voldsomt, og der er ingen tvivl om at det er kommet for at blive. Den gode nyhed er at mændene nu i højere grad også bliver boglæsere, blot på en utraditionel måde”.

Nu er e-bøger også på vej til Danmark, og selvom vi også her halter efter mange af de lande vi normalt sammenligner os med, bliver det spændende at se om mændene også tager de elektroniske bøger til sig.

Tags: , ,

No comments yet.

Leave a Reply