Lolita – en besættende lytteoplevelse

Lolita – en besættende lytteoplevelse

Vladimir Nabokovs mesterværk fra 1955 har både betaget og forarget sit publikum. Nu findes Lolita endelig som lydbog på dansk.

Den europæiske midaldrende Humbert Humbert fascineres og besættes af den 12-årige amerikanske Dolores Haze, også kaldet Lolita. Han gifter sig med pigens mor, som forulykker efter at have fundet Humberts dagbog med notater om datteren. Humbert og Lolita tager efter moderens død på en rejse rundt i USA, hvor Humbert forfører pigen – eller er det omvendt?

Den russisk fødte amerikaner Vladimir Nabokov var indtil udgivelsen af Lolita en relativt ukendt litteraturprofessor. Romanen blev i første omgang afvist af flere amerikanske forlag, og det var Olympia Press i Paris, der sendte den på gaden som de første i 1955. Tre år senere, i 1958, udkom bogen i USA, hvor den med det samme blev en bestseller.

Det er ikke bare den kontroversielle fortælling om erotisk besættelse af en mindreårig, der har gjort Lolita til en omdiskuteret klassiker i moderne amerikansk litteratur. Også romanens portræt af amerikansk kultur har vagt opsigt. Desuden er Nabokovs fortællegreb og hans brug af blandt andet ironi og en upålidelig fortæller blevet hyppigt debatteret af alverdens litteratureksperter.

Vil du også betages af Nabokovs klassiker? Download Lolita fra ennybog.dk. Den koster kr. 147 og er indtalt af Karsten Pharao.

Tags: ,

No comments yet.

Leave a Reply